Når du lejer en pølsevogn til dit rejsegilde, er du sikret dansk tradition og en god, uformel stemning. Og et rejsegilde bør være uformelt – det er nemlig håndværkernes fest.

Hos Festvognen er vi specialister i rejsegilder, og med over 350 pølsevognsarrangementer om året kan vi garantere en professionel og serviceminded løsning. Selvfølgelig med den ubehøvlede betjening som hører til i en pølsevogn.

Vores mange pølsevogne er udstyret med alt det, der skal til for at sikre en god fest. Skal du bruge flere pølsevogne, så kan vi håndtere arrangementer fra 20 til 10.000 personer. Og vi kører ud til arrangementer i næsten hele landet.

Ring til os på tlf. 29 45 45 45 for at høre mere om, hvordan vi kan give dig og dine gæster et godt rejsegilde.

Dansk tradition

En pølsevogn til et rejsegilde er en god dansk tradition, som ikke kræver opstilling af stole og borde. Det er derfor både lækkert og nemt.

Traditionelt afholdes rejsegildet for at berolige onde ånder og undgå en såkaldt ”død murer”, hvilket var håndværkernes måde at hævne sig på bygherren, hvis der ikke blev holdt rejsegilde. Håndværkerne kunne bl.a. finde på at hænge en dukke af halm og gamle cementsække op – en såkaldt “død murer” – for at vise hele nabolaget, at bygherren ikke har sørget ordentligt for sine håndværkere.

I dag er det sjældent, at håndværkerne hævner sig ved at hænge en dukke op, men de kan finde på at nedlægge arbejdet, indtil der inviteres til rejsegilde. Det er derfor både en god skik og idé at holde rejsegilde – så giver du huset en god start.

Se vores rejsegilde-sortiment

Til rejsegilder anbefaler vi vores rejsegilde-sortiment, der består af almindelige ristede pølser, ristede frankfurter og franske hotdogs. Her starter vi med et “håndværkersæt”, som er en stor og en almindelig pølse med brød eller en fransk hotdog. Herefter laver vi selvfølgelig almindelige hotdogs til alle dem, der ønsker det.

Vores rejsegilde-sortiment består af:

  • Ristede pølser
  • Frankfurtere
  • Røde wienerpølser (hvis det ønskes)
  • Franske hotdogs
  • Hotdogs (almindelig hotdog, salsa hotdog, bearnaise hotdog samt andre varianter)
  • Vores mange gode dressinger

Er du interesseret i en menu bestående af frikadeller og kartoffelsalat, tema-buffet eller

varm suppe, kaffe og kakao, så sørger vi også for det. Ring til os på tlf. 29 45 45 45 og hør mere om vores forskellige menuer.

Drikkevarer

Vi står gerne for drikkevarerne, og kan levere både sodavand, kildevand, Cocio, øl, fadølsanlæg, vin og champagne.

Professionelt personale

Professionelle og smilende pølsemænd og -damer klarer serveringen i pølsevognen, så du kan koncentrere dig om dine gæster. Vores personale har naturligvis alle et godkendt fødevarehygiejnecertifikat.

Den komplette løsning

Vi bistår gerne med en komplet løsning, som inkluderer hele opsætningen til dit rejsegilde – lige fra talerstol og lydanlæg til flag og telte.

Se herunder, hvad vi kan levere:

  • Talerstol
  • Lydanlæg
  • Caféborde/gaveborde: bordet stående måler 80 cm i diameter og 110 cm i højden
  • Flag og kransen
  • Øl og drikkevarer
  • Telte

Ring til os på tlf. 29 45 45 45 og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med et vellykket rejsegilde.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du at vi anvender cookies, for at gøre oplevelsen endnu bedre. mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk