Fætterguf's bedste Slushice
- opskrifter.....
Slush Ice er en dejlig forfriskende drik som er et kæmpe hit hos både store og små. Man kan få mange forskellige slags smag til slush ice så man kan få noget der kæler for ethvert smagsløg. Man kan bruge slush ice som et sjovt alternativ til sodavand og saftevand til børnefødselsdage og andre arrangementer, hvor de små skal være i centrum. Slush Ice er også et godt fedtfattigt alternativ til soft ice.
Nu er det jo ikke kun børn der synes at slush ice smager dejligt, det gør voksne også. Hvis du skal holde fødselsdag, studenterfest, julefrokost, konfirmation eller et andet arrangement hvor der skal være sjov i gaden og en lille en til halsen, er slush ice en sjov og forfriskende måde at servere drinks på. Man kan f.eks. blande et par flasker vodka op i hindbær slush ice og lave en lækker “brandbil” lignende drink, eller måske var det noget med en lækker is kold gin/lemon slush ice.
Her har vi de voksnes gode opskrifter til slushice og dejlige frozzene drinks….
Blandingsforhold er ved disse opskrifter:
1 ½ liter saft til 7½ liter vand + maximum 2 flasker spiritus á 70 cl. Denne mængde svarer til ca. 50 glas á 30 cl
Drinks med Alkohol:
- Frozen margarita: Lime – Tequila – Tripel Sec eller Cointreau
- Jordbær margarita: Jordbær – Tequila -Tripel Sec eller Cointreau
- Hindbær daiquiri: Hindbær – Bacardi Golden
- Jordbær daiquiri: Jordbær – Bacardi Golden
- Russian polka: Appelsin – Vodka
- Filur: Filur – Vodka
- Blå isbjørn: Blue ice – Vodka
- Gin og lemon: Lemon – Gin
- Hawaii: Ananas – Malibu Rom
- Brandbil: Hindbær – Jägermeister
- Brandbil med udrykning: Hindbær – Jägermeister – Vodka
- Clear comfort: Sport – Southern Comfort
- Froggy: Grenadine – Bacardi Lemon
- Rom og Grenadine: Grenadine – Bacardi Rom
- Rom & hindbær: Hindbær – Bacardi Lemon
- Rom & cola: Cola – Bacardi Golden
- Eventura special: Cola – Gin – Rom – Cointreau – Vodka – Tequila
- Grand royal: Appelsin – Grand Marnier – Cointreau
Et par gode råd
Tilsæt IKKE mere vand til drinksopskrifterne, idet dette vil ændre på det indhold af henholdsvis sukker og alkohol, og derfor kan medføre, at blandingen ikke vil fryse eller at der kommer skader på maskinen.
For at blandingen skal kunne fryse hurtigst muligt, kan man eventuelt vente med at tilsætte spiritus, til den alkoholfrie blanding er frosset.
Man kan også vælge kun at blande saft og vand og først tilsætte alkohol efter tapning. (så er der både til børn og voksne).
God fornøjelse og god fest…..